Maren Voldsgaards honningkage
Opskriften stammer tilbage fra 20'er og er absolut vores favorit indenfor honningkager - bag den helst med lynghonning.
750 gr. mel
2½ dl smeltet smør
3 dl smeltet honning
3 dl rørsukker
3 dl kærnemælk
½ tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. natron
reven skal af en halv usprøjtet citron eller appelsin
75 gr. korender
100 gr. grofthakkede nøddekerner
mandler til pynt
Opløs natron i kærnemælken. Hæld den smeltede honning i en skål og bland med sukker, alle krydderier og nøddekerner.
Tilsæt smørret og rør omhyggeligt. Sigt melet i og tilsæt til sidst kærnemælken.
Dejen hældes i en smurt form og bages i 60 minutter ved 175 grader.
Ifølge opskriften holder kagen sig længe på bunden af en stenkrukke med et klæde over. Vi vil dog anbefale fryseren, det bedste
resultat fåes hvis man venter til dagen efter med nedfrysningen.