Biavler Ole Borgholm

Jeg oplevede allerede biernes forunderlige verden i mit barndomshjem, idet min far havde bier.

Én af årets store dage var honningslyngningen. At få lov at smage den nyslyngede honning var en stor nydelse.

Efter at jeg var uddannet som folkeskolelærer og var flyttet på landet i den pragtfulde natur omkring Thorsted, var der ingen tvivl om, at nu skulle jeg have mine egne bier.
I 1985 købte jeg 4 bistader. Derved startede en hobby, som vil vare resten af livet.

Jeg har deltaget i adskillige kurser i biavl, herunder erhvervsbiavl og sygdomsbekæmpelse (kyndig biavler). I dag er jeg biavler på deltid.

Siden begyndelsen af halvfemserne har dansk biavl været plaget af varroamider.
Jeg har altid bekæmpet varroamiderne med lovlige metoder, hovedsageligt organiske syrer (mælkesyre og myresyre).
Pesticider og antibiotika forekommer ikke i min biavl.

Fodring med sukker bruges kun om efteråret (vinterfoder).

Mine bigårde er placeret i Hover, Hee, Stadil, Tim og Thorsted. Derved er bierne anbragt i vidt forskellige naturområder og har derfor forskellige trækkilder.

Sidst på sommeren flyttes en del af bierne på lyngtræk på de smukke hedearealer omkring Thorsted og Vind.

Honningen fra hver bigård slynges for sig selv. Herved er jeg normalt i stand til at lave mange specialhonninger f.eks. forårshonning, rapshonning, hvidtjørnhonning, hvidkløverhonning, sensommerhonning, skovhonning og ikke mindst lynghonning.