Yoghurtcreme



I denne dessert har honningen hovedrollen - så brug din favorithonning her. Vi foretrækker en "Sensommerhonning", da dens krydrede smag spiller fint sammen med den milde smag af yoghurtcreme.

Hvis det ikke er årstid for nyslynget honning, kan al honning smeltes forsigtigt i vandbad og afkøles, den vil holde sig flydende de næste fjorten dage, hvis den opbevares i køleskab.

Rækker til 4 - 6 personer.

½ l græsk yoghurt
2½ dl piskefløde
3 tsk. vanilje sukker
Tilbehør:
2 dl nyslynget honning
75 g valnøddekerner


Pisk fløden stiv med vaniljesukker og vend den forsigtigt i yoghurten.
Vend hakkede valnøddekerner - hæld blandingen i en skål pynt med valnøddekerner og server flydende honning til.

Syrlig frugt som appelsinstykker, friske ribs eller frugtsalat er dejligt tilbehør.

Det er den ideelle gæste dessert da den kan laves i god tid inden gæsterne kommer og opbevares i køleskabet.